Bike Island Fyn

Fyn og Øhavet er blandt Nordeuropas bedste cykeldestinationer –  og det er der masser af gode grunde til!

Se hvorfor på Bike Island Fyns website: http://www.visitfyn.dk/fyn/cykelferie

I hjertet af Danmark ligger Fyn – en stor, grøn og cykelvenlig ø der bare venter på at blive udforsket

Vi kalder Fyn og Øhavet for Bike Island, fordi området med sine 1200 km skiltede cykelruter giver både store og små cyklister mulighed for at køre på opdagelse i et vidt forgrenet cykelterræn, som veksler mellem flade strækninger helt tæt på kysten, bakkede landeveje der bugter sig mellem marker, skove, idylliske landsbyer og købstæder.

Tag cyklen med på øhop og mærk ølivet på de mange småøer, som omkranser Fyn eller opdag cykelvenlige Odense, som både byder på 1000-årige historie og moderne storbyliv i rivende udvikling. Har du mudder i årene, har Fyn et hav af mountainbikeruter med garanti for adrenalinkick.  Fyn er desuden kåret til UCI Bike Region. En pris, som UCI giver til byer eller regioner, der har særligt klare strategier for at udvikle cyklismen i deres område og som har evnen til at tiltrække og afvikle store UCI-events.

Fyn byder på det bedste cykelterræn for børnefamilier

Fyn er med sine korte afstande mellem strande, naturområder, købstæder og attraktioner en oplagt destination for små cyklister med korte afstande i benene. I er aldrig langt fra en sjov legeplads eller en børnevenlig strand, og ruterne er markedere og uden megen trafik, så det er nemt at planlægge og køre på Fyn og Øerne. 

Udforsk Fyn og Øhavet på tomandshånd

På cykel får I mulighed for at komme tæt på naturen, dig selv og din cykelmakker. Mærk duften af de kornmodne marker, når I kører forbi i jeres eget tempo. Tag et hvil, når det passer jer i grøftekanten, mens I smager på de friskplukkede jordbær, som I købte i gårdbutikken for et par kilometer siden. Check ind på et indbydende hotel når dagens rute har gjort benene trætte, og smag på køkkenchefens tilberedning af årstidens råvarer. Velkommen til Bike Island Fyn.