Duatlon Standard

Atleterne kan se frem til en udpræget flad og hurtig rute, hvor især Age Group atleterne får rig lejlighed til at give den fuld gas. Ruten er rig på odenseanske vartegn, og kombinerer tekniske sektioner i bymidten og hurtige cykelsektioner nordpå.

Første løbetur skydes igang i hjertet af Odense lige ved Kongens Have. Der løbes i bymidtens charmerende gader og på tværs af byens rådhusplads, inden atleterne løber i skiftezonen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen.

Her hopper atleterne på cyklerne med retning nordpå. Der venter en let teknisk sektion ud af byen før Odins Bro krydses. Elite og U23 atleterne kan se frem til en teknisk rute i bynære loops, mens Age Group og Open Race-atleterne kan se frem til at køre en lang, flad ud-og-hjem-sektion på Otterupvej – og her kan der køres rigtig stærkt!

Herefter går ruten retur mod Odense Centrum og skiftezonen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen, inden atleterne løber ud på anden løbetur før målstregen krydses midt i VM-festen i Kongens Have.

Du kan se nærmere på ruterne og hvad der venter dig til verdensmesterskaberne i juli på vores interaktive kort herunder. Detaljerede grafiske kort med fuldt overblik over alle rutedetaljer vil være tilgængelige senere. 

Tekniske detaljer, eksakte distancer, omgange og ruter for hver kategori (Elite, U23, Junior, Para, Age Group og Open Race) kan ses herunder.


 Obs. Der tages forbehold for ændringer.

Cykelrute profil Elite-U23
6 Runder

Løberute profil Elite-U23
Løb 1: 4 Runder / Løb 2: 2 Runder

Cyckelrute profil AG
2 Runder:

Løberute profil AG
Løb 1: 2 Runder / Løb 2: 1 Runder

Teknisk info

Klik HER for at downloade ELITE detaliered ruteplan 
Klik HER for at downloade AG detaliered ruteplan

Løb 1

Elite + U23: 9.2km / 4 runder

Løbeturen begynder ved Jernbandegade lige ved stævnecentrum i Kongens Have og fører ud på 4 runder på samlet 9.2km. Underlaget er primært fladt og hurtigt. Atleterne skal gennem by- og parkområder i Odense Centrum. Der løbes primært på asfalt, og der vil være en ca. 200m brostenssektion. Atleterne løber ind gennem sydindgangen til skiftezonen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen og kører ud gennem Nordindgangen.


Download Elite/U23 kort for løberuten i høj kvalitet HER

Age Group + Open Race: 9km / 2 runder

Løbeturen begynder ved Jernbandegade lige ved stævnecentrum i Kongens Have og fører ud på 2 runder på en samlet distance på 9km inkluderende start og løb til skiftezone. Underlaget er primært fladt og hurtigt. Atleterne skal gennem by- og parkområder i Odense Centrum. Der løbes primært på asfalt, og der vil være en 200m brostenssektion. Efter de to runder løber atleter gennem sydindgangen til skiftezonen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen.


Download AG / Open Race kort for løberuten i høj kvalitet HER

Cykling

Elite + U23: 36 km / 6 runder (draft legal)

Cykelruten for Duatlon Standard Elite + U23 består af 6 runder på ca. 5.4km hver med en samlet distance på 36 km inklusiv en 2.1km ud og 1.5km retursektion. Ruten vil være flad, hurtig og teknisk med god asfalt og nogle 180 og 90 graders sving. Atleterne kører ind af skiftezonen (T1-T2) gennem nordindgangen til skiftezonen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen og løber ud gennem sydindgangen til løbetur 2.


Download Elite/U23 kort for cykelruten i høj kvalitet HER

Age Group + Open: 33.6 km + 2 runder (non draft)

Cykelruten for Standard Duatlon Age Group + Open Race består af 2 runder med en samlet distance på 33.6km. Ruten er primært flad og hurtig. Der vil være en lang lige og hurtig sektion, og nogle mere tekniske sektioner med et 180 grader sving og nogle 90 graders sving. Der vil være en lille stigning når Odins Bro krydses, men ingen signifikante stigninger. Ruten er lukket for trafik og køres på godt asfaltunderlagt. Duatleterne kører nord for Odense for at fuldende første runde, kører tilbage og kører anden runde tæt på Odense Havn, for derefter at køre tilbage mod Odense Centrum. Her kører atleterne ind i skiftezonen gennem nordindgangen i Thomas B. Thriges Gade Parkeringskælderen og løber ud gennem sydindgangen på anden løbetur.


Download AG / Open Race kort for cykelruten i høj kvalitet HER

Løb 2

Elite + U23: 5.2km / 2 runder

Atleterne løber ud af T2 gennem sydindgangen og løber ud på 2 runder på samme rute som første løbetur inden de krydser målstregen i Kongens Have. 

Download Elite / U23 kort for løberuten i høj kvalitet HER

Age Group + Open Race: 5.1km / 1 runde

Atleterne forlader T2 gennem sydindgangen og løber ud på den sidste løbetur på 5.2km (inklusive løb fra T2 til løberuten og sektionerne til målstregen). På anden løbetur og den sidste løbesektion løbes der på samme rute som første løbetur inden der løbes til målstregen i Kongens Have.

Download AG / Open Race kort for løberuten i høj kvalitet HER

GPX Filer

Age Group Ruter

Elite/U23 Ruter